Repertoire

VI TALER IKKE OM PENGE

LYSSTOF

K.R.O.P

FEST

I'M SHORT - I'M BOGART

HOVED OG HALE

NÅR STEDET FÅR EN ANDEN LYD

ARCHEOPTERYX X

VÆRK FOR 7 FODGÆNGERE

MOTION,
MOVEMENT AND MOMENT

FORESTILLINGER

MÆLK

GÆST/ GEJST

PIG

CANTUS

Når stedet får en anden lyd

En række af steds-specifikke lydinstallationer. • Skabt og opført over to år fra 2011-12 • Til offentlige byrum og pladser i Aarhus. I samarbejde med Isabelle Reynaud.

Når stedet får en anden lyd er en del af eksperimentet Moving Spaces • Going Places, igangsat af LaBORAtoriet.

LaBORAtoriet skriver om projektet:
Moving Spaces • Going Places er vores site-specific-eksperimentrække. En række uformelle og legende undersøgelser, som på en og samme tid er en udforskning for de medvirkende kunstnere og en række af ”gaver” til borgerne i Aarhus. Den centrale udfordring, som en gruppe aarhuskunstnere har stillet sig selv, er: Hvordan kan man ”give” et byrum til dem, der allerede ejer det - nemlig de folk, der er til stede i det, måske færdes der hver dag? Hvordan kan man åbne det, gøre det større, smukkere, mere mærkeligt, fantastisk eller fascinerende?

Hvordan åbne, forandre eller bevæge et rum, så det inviterer folk indenfor på en ny måde eller gør dem opmærksomme på sig selv og rummet på en ny måde, uden at erobre, invadere og intimidere rummet og dets brugere? Begivenhederne eller installationerne finder sted på hverdage, i myldretiden, når alting er allermest kedeligt og forudsigeligt en almindelig onsdag kl. kvart i otte… De finder ikke sted, når der er byfest, kulturnat, weekend osv. De kan være permanente installationer i bybilledet i en periode. De kan fokusere på rummets bevægelsesmønstre/fart/dynamik. Eller på fysiske detaljer i rummet, som kan fremhæves, forandres, gives en historie. Eller de kan fokusere på rummet selv og dets personer som en helhed, et nyt nærvær, nye sansninger, ny opmærksomhed.

LaBORAtoriet er en scenekunstnerisk forskningsenhed, tilknyttet Bora Bora i Aarhus

LaBORAtoriet beskæftiger sig med ’grundforskning’ inden for teater og scenekunst. Det vil sige eksperimenter og undersøgelser, fx vedrørende nye former, metoder eller samarbejder. Formålet er at medvirke til et løft i udviklingen og den stadige fornyelse af moderne scenekunst. Når stedet får en anden lyd er dokumenteret bla. i følgende artikel publiceret i Terpsichore og Peripeti, forår 2013.