På Østerbro Stadion og på egen mobil kan man opleve Tilskuer af koreograf og iscenesætter Kasper Daugaard Poulsen og kunstner Pernille Koldbech Fich, der åbner fredag d. 23. feb. på Skjold Contemporary.
Tilskuer er en flerfløjet fortælling om talent, træning og terperi. Om kunst, sport og motion. Om idræt, idealer og idoldyrkelse. Et indirekte portræt af fodbolden og dens forgreninger. Fortalt fra sidelinjen af folk i sportens periferi; amatørerne, børnene, statuerne, turisterne, og os selv, tilskuerne.
Med turistens blik betragter vi Østerbro Stadion, og fabulerer over folkelighed og finkultur. Og hvordan man danner kroppen og ånden.
Turen går til Rom. På en kombi af kulturrejse, fodboldtur og budgetferie. Med dansante og kulinariske indslag. Og enkelte dyr.
Tilskuer udfoldes som en hybrid af koreografi, video, tekst og lyd. Som snapshots fra en slags dannelsesrejse.
Medbring mobil og høretelefoner for at opleve Tilskuer på Østerbro Stadion
Skjold Contemporary er Boldklubben Skjolds indspark på den københavnske kunstscene. Herfra udspringer kunstneriske initiativer underlagt benspænd fra fodboldens verden.
Skjold Contemporary arrangerer udstillinger samt kunstrelaterede begivenheder
Tilskuer vises 24. feb. 2024 – 23. marts 2024 på:
Østerbro Stadion og Skjold Contemporary
Per Henrik Lings Allé 10
2100 København Ø
Omklædningsrum 3
Åbent hverdage 11–17 (onsdag lukket)
Find vej: skjoldcontemporary.dk/find-os
Tilskuer er støttet af:
Sportgoodsfonden
Merkur Fonden
Lizzi og Mogens Staal Fonden
Københavns kommunes Fritids-og Kulturudvalg
Østerbro Lokaludvalg
Statens Kunstfond, Projektstøtteudvalget for Billedkunst
Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom